|
Hvad er
Danske Hundeejeres Landsforening?
Danske Hundeejeres Landsforening - i daglig tale kaldet DHL - har til formål at fremme interessen for racehunde og virke for deres udbredelse.
Dette sker ved at samle både hundeejere og andre, som føler det rigtige i tanken om racehunde.
Det vil i praksis sige, at enhver der interesserer sig for hunde, kan blive medlem af DHL.
For at sikre det bedste materiale til avl og dermed kunne rådgive om opdræt, fører DHL avlsregister og udsteder stambøger.
DHL er internationalt tilsluttet A.C.W Alianz Canine Worldwide i Spanien og har desuden samarbejde med flere danske og nordiske hundeforeninger.
Skuer og udstillinger
Hvert år afholder DHL og specialklubberne en række skuer og internationale udstillinger over hele Danmark.
På disse arrangementer er der rig lejlighed til at træffe andre hundeejere og under afslappende forhold, at udveksle erfaringer og oplevelser.
Både skuer og udstillinger afvikles altid under medvirken at dygtige og seriøst arbejdende dommere og ringsekretærer fra såvel Danmark, som udlandet.
På skuer og udstillinger kan alle hunde med en - af DHL - anerkendt stambog deltage, dog under iagttagelse af følgende:
Danskfødte, danskopdrættede hunde, født efter 01.09.1991, der er halekuperede, haleamputerede eller født uden hale, kan ikke deltage - herfra er undtaget de i Dyreværnsloven nævnte fem jagthunderacer.
Hertil kommer at der, ved lov af 01.09.1996, i Danmark, er indført generelt udstillings forbud for halekuperede, haleamputerede samt hunde født uden hale - forbudet omfatter hunde født efter denne dato og gælder alle hunde uanset hvilket land de er opdrættet i - herfra er igen de i Dyreværnsloven nævnte fem jagthunderacer.
|